Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

AI på UngAUC

Vi har registreret oplysninger om dig!

Du (dit barn) er registreret i kommunens IT-system
Aalborg Kommune har i forbindelse med din (dit barn) anvendelse af Google Gemini fået oplysning fra dig. Du har ret til at få at vide, at vi registrerer oplysninger om dig. Oplysningerne er registreret i Google Gemini, som overholder reglerne for behandling af personoplysninger.
Oplysningerne behandles i henhold til databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e omhandlende myndighedsudøvelse. Dette hjemmelsgrundlag suppleres med Folkeskoleloven.  

Samtykke
Hvis du har givet samtykke til, at kommunen behandler oplysninger om dig, kan du altid tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, gælder det alene for fremtiden.

Hvad registrerer kommunen om dig, når du bruger Google Gemini?
Når du anvender Google Gemini, behandles der brugeroplysninger (din brugerkonto) om dig (dit barn) som registreret bruger hos Google. Derudover behandles de informationer, som du selv (dit barn) indtaster i prompts eller uploader til Gemini i eventuelle vedhæftede filer. Alle data anvendes kun i Google Gemini og anvendes ikke til andre formål.


Hvem giver kommunen oplysninger til?
Dine oplysninger i Google Gemini er kun til dit eget brug. De videregives ikke til andre. Google anvender heller ikke dine data til træning af Gemini. Ingen har adgang til dine oplysninger.


Overførsel til tredjelande
Der sker ikke overførsel af data til tredjelande for de data, hvor Google er databehandler. 


Statistik
Dine oplysninger anvendes ikke til statistiske formål.


Hvor lang tid gemmer kommunen dine oplysninger?
Dine oplysninger som udgangspunkt i Google Gemini i 18 måneder. Hvis du går ud af skolen, deaktiveres din konto, hvorefter alle dine Google data ligger latent i 180 dage inden de slettes helt. 


Hvor kan jeg henvende mig?
Hvis du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til din skole.
Du kan også kontakte kommunens databeskyttelsesrådgiver:

Kathrine Tvorup Pajkes
Økonomi og Erhverv
Rantzausgade 6
9000 Aalborg
www.aalborg.dk/dbr

 

Dine rettigheder
Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger, vi har registreret om dig og bruger i vores sagsbehandling. Du har normalt også ret til at se oplysningerne. Hvis du vil se oplysningerne, skal du henvende dig til skolen.
Du har ret til at bede om, at oplysningerne om dig bliver begrænset, rettet eller slettet, hvis du mener, de fx er urigtige eller giver et forkert indtryk. Kommunen skal tage stilling til din anmodning, men det er ikke sikkert, at vi er enige med dig.Hvis du vil bede om at få begrænset, rettet eller slettet oplysninger, skal du rette henvendelse til skolen.


Din ret til at gøre indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod, at kommunen behandler oplysninger om dig. Kommunen har pligt til at tage stilling til din anmodning. Det er dog ikke sikkert, at kommunen er enig med dig. Hvis du vil gøre indsigelse, skal du rette henvendelse til skolen.


Hvem kan jeg klage til?
Du kan klage over vores behandling af dine personoplysninger til:


Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35.
2500 Valby.